Er livet ikke helt som du drømte om?

Ønsker du forandring i dit liv eller står du midt i en krise? Måske med én du elsker eller holder af?

Skab vedvarende forandringer og genfind balancen i dit liv med effektiv og helhedsorienteret psykoterapi.

Effektiv Psykoterapi i København N hos Nanna Bredsdorff, Psykoterapeut

Psykoterapi er en investering i dig selv, din livskvalitet og dine relationer!

Psykoterapi hjælper dig til at:

  • Få professionel hjælp til at komme igennem aktuelle udfordringer
  • Slippe de dårlige vaner, som ikke længere tjener dig
  • Få det (endnu) bedre
  • Føle dig mere i balance
  • Have større livskvalitet og mere glæde
  • Skabe mere harmoni i dine relationer
  • Lave vedvarende forandringer i dit liv
  • Føle du står stærkt
  • Udvikle dig personligt og blive klogere på dig selv

Læs hvad mine klienter siger nedenfor

Vidste du, at du altid kan få det bedre?

Giv dig selv muligheden for at mærke en forandring på egen krop med psykoterapi der virker! 

Du får enkle og effektive redskaber på hvad du selv kan gøre eller holde op med at gøre. Jeg arbejder med hele dig og inddrager kroppen med enkle kropslige teknikker og øvelser, når det giver mening. 

Jo klarere det bliver for dig og jo mere du stopper op i din hverdag. Bruger de redskaber og den indsigt du får i sessionerne. Jo bedre får du det. 

Jeg er med dig

Og ja, det er enkelt, men selvfølgelig ikke altid nemt. Indgroede vaner og historier omkring os selv kan være frygtelig sejlivede. Så det kræver både tålmodighed og overbærenhed med dig selv, og ikke mindst opmærksomhed. Så du ikke begynder at slå dig selv i hovedet, med alt det du burde have fikset – helst i går! 

Og husk at du ikke er alene! Jeg er med dig og hjælper dig på vej. Også når jeg kan fornemme at du er på afveje, så hjælper jeg dig tilbage på sporet.  

Hvad er det du står overfor? 

Måske midt i en krise eller med nogle udfordringer her og nu. Det kan også være du står med problemstillinger du har tumlet med længe. Uanset hvad du kommer med, vil du få det bedre! Der intet der er for stort eller småt.

Bliv bevidst om “arvegodset”

Vi har alle en bagage med os. Og selvom vi ikke selv har pakket den, er det os selv som har ansvaret for hvad vi vælger at fører videre. Men det kræver et overblik og det kan jeg hjælpe dig med at få. Så du ikke vanemæssigt “trækker på arvegodset”, og kommer til at stille dig i vejen for det du i virkeligheden gerne vil. Der er nemlig så meget i vores adfærd og det vi gør, som er ubevidst eller automatisk. Og vi kan kun ændre på det vi er bevidste om.

Når livet kommer i vejen, har vi ofte bestemte handlingsmønstre vi tyr til. Større forandringer og kriser fremkalder ofte vanemæssige handlingsmønstre. Særligt dem som ikke tjener os længere.

Jeg hjælper dig

Jeg hjælper dig med at blive klar på dine handlingsmønstre. Du får enkle og effektive redskaber på hvad du kan gøre i stedet. Jeg hjælper dig med at navigere efter dit indre kompas, så du kan mærke hvad der er vigtigt for dig lige nu. Hvad du har brug for og hvordan du på den baggrund kan vælge at handle. Så der er sammenhæng mellem det du mærker og det du gør.

NYHED! Træn din grounding!

Som noget nyt tilbyder jeg nu holdundervisning i grounding- og vejrtrækningsøvelser hver anden torsdag kl. 17:30 – 19:00, første gang den 19. august 2021.

Ønsker du mere information?

Kontakt mig uforpligtende og få besvaret dine spørgsmål. Eller Book tid nedenfor

 

Det siger mine klienter 

“Jeg har stadig problemer, men er blevet bedre til ikke at køre op i en spids”

“Det har været anderledes at gå hos Nanna. Mest det med kroppen. Jeg glemmer helt at jeg har det dårligt, når hun får mig til at lave øvelser på madrassen. Tit ved jeg ikke helt hvad jeg vil tale om i terapien før jeg kommer. Men der er altid noget, når først jeg sidder overfor Nanna og nogle gange er det som om hun ved hvordan jeg har det før jeg selv finder ud af det. Når jeg får det skidt eller synes jeg fastlåst og bange, tænker jeg på hvad Nanna ville sige: “hvordan går det med vejrtrækningen?” Jeg skulle vænne mig til at hun hele tiden stopper mig og beder mig om at trække vejret. Eller bruger tid på at sidde eller ligge godt. Så det er sjovt at opdage at jeg begynder at gøre det selv. Jeg har stadig problemer, men er blevet bedre til ikke at køre op i en spids. Jeg er ikke særlig tryg ved andre mennesker, men føler mig meget tryg fra første gang hos Nanna.”

Jonas, Klient

“Jeg har fået meget mere overskud til at hjælpe og rumme ham”

“Da jeg mødte Nanna, var jeg ”behandlingstræt”. Jeg havde været i en del behandlingsforløb på grund af nogle familiære problemer, men de handlede ikke om mig, men om os som familie. Jeg var helt fysisk svækket og havde ikke tænkt på, at det også var vigtigt at redde mig selv. For uden mig ville min søn ikke have nogen mor. Og jeg er glad for at jeg gik i terapi, for jeg har fået meget mere overskud til at hjælpe og rumme ham uden at være helt knust, og det er jo vigtigt for ham. Undervejs hjalp Nanna mig med at holde fast i, hvad der var vigtigt for mig. Udover problemerne med min søn er jeg også fysisk syg. Og Nanna hjalp mig med at acceptere det og holde fast i, at jeg var syg. Ellers havde jeg sikkert meldt mig rask, og det ville jeg alligevel ikke kunne holde til. Så jeg ville hurtigt være blevet sygemeldt igen. Jeg er taknemmelig over, at Nanna holdt mig fast på, at jeg skulle beskytte mig selv. Hun er enormt nærværende og formår at skabe et rum, hvor du kan være helt sårbar.”

Natalia, Klient

Psykoterapi 

Står du med akutte problemstillinger eller i en aktuel krise?  Ønsker du forandring i dit liv? Eller ønsker du personlig udvikling? 

Få professionel hjælp til at komme igennem livets kriser og lær at finde ro i dig selv og dine egne beslutninger.

Bliv bedre til at mærke dig selv og andre – og lær at bevare jordforbindelsen i de svære situationer.

I terapien arbejder jeg med krop, kontakt og samtale. Du får det bedre uanset hvad du kommer med – jeg tager fat i roden til dit problem og arbejder i dybden blandt andet ved at inddrage kroppen. Krop og psyke hænger sammen! Så det er godt at få hoved og krop til at samarbejde.

Få hjælp til at finde ud af hvad du har brug for

Måske ved du ikke helt ved hvad problemet er, men føler ikke livet er helt som du drømte om. Du har måske en knugende fornemmelse i kroppen – uforklarlige smerter, knude i maven, hovedpine, søvnproblemer. Måske prøver din krop at fortælle dig noget? Og måske lytter du ikke til det den prøver at fortælle dig? Det kan jeg hjælpe dig med.

Måske kan du genkende dig selv i det her eller noget der ligner:

Du føler/oplever dig?

  • Stresset og udbrændt – Du synes du skal  ‘klare det hele’ selv, er overansvarlig
  • Utilstrækkelig – Ikke helt den ven, kæreste, person du gerne ville være
  • Angst / Præstationsangsttankemylder, føler dig ikke-til-stede, har måske fysiske symptomer såsom svimmelhed, hjertebanken, hovedpine
  • Depressiv – trist, modløs
  • Føler skyld, skam og dårlig samvittighed – høj grad af selvkritik, utilfreds, irritabel, opfarende.
  • Har et forstyrret forhold til mad – spiser for meget/lidt når du har det skidt
  • Ramt af en livskrise – sygdom, dødsfald m.m.

Er der problemer i dit parforhold, som påvirker dig?

  • Oplever du tilbagevendende skænderier og konflikter? 
  • Er gnisten væk?
  • Er der uenighed om børneopdragelse? 
  • Manglende sex?
  • Føler dig ensom i din relation? 
  • Vil din partner ikke i terapi?
  • Går det hele op i praktik?
  • Er det ikke lige det parforhold som du/I havde drømt om?

Det kan også være problemer i andre relationer: venner, kollegaer, dine børn m.m.?

Ønsker du mere information? Kontakt mig uforpligtende og få svar på dine spørgsmål! 

Priser

Individuel Terapi: 800,- for sessioner á 60 minutter.

Parterapi: 1350,- for sessioner á 90 minutter.

Mange er glade for klippekortordning, så de sparer penge, men også fordi det giver ro at forpligte sig til et forløb.

Klippekort individuel terapi – 5 sessioner: 3600,- (720,-/pr session)  Køb her

Klippekort individuel terapi – 10 sessioner: 6500,- (650,-/pr session)  Køb her

Klippekort parterapi – 5 sessioner: 6000,- (1200,-/pr session) Køb her

Jeg tilbyder desuden 20 minutters gratis introsamtale til dig som jeg ikke har talt med før.

Online Terapi

Jeg tilbyder online terapi for dig, der ikke ønsker at møde op i klinikken. Det kan godt lade sig gøre at have online terapi – også selvom jeg arbejder kropsorienteret.

Jeg kan godt fornemme dig og din krop f.eks. med vejrtrækning m.m, selvom vi ikke er i samme fysiske rum. Jeg benytter systemet Whereby, som er et krypteret system a la Zoom, så samtalen bliver mellem dig og mig.

Du modtager en invitation fra mig og så klikker du blot på det link du får tilsendt, så er vi i ’rum’ sammen.

Det siger mine klienter ♥

“en rejse tilbage til følelser der har været gemt godt væk i mange år”

“At gå hos Nanna har været en rejse tilbage til følelser der har været gemt godt væk i mange år. Jeg kan virkelig mærke at arbejdet sammen med Nanna åbner effektivt op for følelser og tanker, hvilket betyder at jeg oplever at tage store skridt og dermed fremgang i min proces. Nanna skaber en rolig og tryg atmosfære og et rum der gør det muligt at få tillid med det samme, hvilket har været vigtigt i min proces, for at kunne give slip på såvel fysiske som psykiske spændinger. Når jeg går fra en session har jeg følt en fantastisk lethed, vejrtrækningen helt ned i maven, fået ro på tankerne og været mere afslappet samt sovet fantastisk. Vi har arbejdet med angst, depression samt store beslutninger jeg skulle træffe”

Lotte, Klient

Jeg hedder Nanna. Er født i 1970 og bor sammen med min mand og datter på 6 år.

Jeg har en uddannelse som psykoterapeut fra Sensetik Instituttet og en cand. mag. i spansk og engelsk.

Jeg elsker at arbejde med mennesker og har gjort det hele mit arbejdsliv. Inden jeg blev selvstændig psykoterapeut, arbejdede jeg som gymnasie- og handelsskolelærer. Senere som ungdoms- og uddannelsesvejleder i Københavns kommune. Og frivillig psykoterapeut for borgere med problemer, som gerne ville tilbage på arbejdsmarkedet.

Terapiform der hjalp mig

Da jeg selv startede i terapi for mange år siden, havde det så stor en indvirkning på mit liv. at jeg fik lyst til at uddanne mig og gå den vej. Det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget.

En niche på kronisk sygdom

Jeg har Type 1 diabetes fra barnsben, og har en lang og personlig erfaring med at have en kronisk sygdom. Derfor har jeg en særlig niche i min praksis for folk med diabetes, og andre kroniske sygdomme. Her inddrager jeg ofte ‘kost-terapi’ som en del af forløbet.

Læs mere her om psykoterapeutisk diabetesbehandling. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til mig på 61 70 44 59.

Arbejdet er det samme

Terapien er den samme, hvadenten du har en kronisk sygdom eller ej, men de livsvilkår som knytter sig til, er anderledes.

Book en introsamtale eller en tid allerede i dag

Jeg giver altid gerne en 20 minutters gratis samtale til dem jeg ikke har talt med før.

Føler du dig klar til at komme i gang med det samme, kan du booke en tid her.

Nanna Bredsdorff