Skal diabetesbehandling også lette dit liv?

Har du diabetes 1 eller diabetes 2, og forhindrer din sygdom dig i at leve det liv, du gerne vil?

Så læs videre her, for højst sandsynligt kan du også få det bedre, end du har det i dag.

Selv om du har sukkersyge vil du sikkert også gerne

  • deltage i det fællesskab, andre har, når de spiser sammen
  • have energi nok til at leve et aktivt liv
  • tænke lyse tanker om fremtiden
  • spise det, du har lyst til
  • være i harmoni med dig selv

Men når du har fået en kronisk sygdom, har du brug for at lære at leve med sygdommen og håndtere den, før livet igen kan blive godt.

Når folk får en diabetesdiagnose, handler behandlingen tit enormt meget om mad, diabeteskontrol, blodsukker, vægt og medicin. Det ved jeg. For jeg har selv haft diabetes 1, siden jeg var 13 år. Og maden, din vægt og tallene for dit blodsukker er selvfølgelig vigtige. Men tit sker der det, at maden kommer til at fylde det hele. Både når du taler med andre diabetikere, din familie, din læge og andre fra det etablerede sundhedssystem.

Alt for sjældent spørger nogen, hvordan du trives med din diabetes. Eller trives i det hele taget. Og det er måske det allervigtigste. For det er svært – for ikke at sige umuligt – at håndtere en kronisk sygdom, når man har det skidt med sig selv. Måske har du også bivirkninger af din diabetes eller frygter for senkomplikationer, For at sige det ligeud: Du er tit bekymret over dit liv og har det skidt. Og dit eget velvære er en enorm vigtig – og tit overset – ingrediens i din diabetesbehandling.

Det kan jeg hjælpe dig med gennem psykoterapeutisk diabetesbehandling.

Få støtte til at leve med diabetes

Mange af mine klienter har det til fælles, at de er enormt gode til at sørge for, at alle andre trives og glemmer at mærke efter, hvordan de selv har det og passe på sig selv. Og mange føler sig ligefrem egoistiske, hvis de tillader sig selv en lille pause til at lade op og give sig selv egenomsorg.  Men du kan ikke blive ved med at være noget for andre, hvis du ikke husker at passe på dig selv. Især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, er det så vigtigt, at du husker at få dig selv med. For du har brug for ekstra overskud, så du både kan blive ved med at tage hensyn til både dig selv, din familie og din sygdom, så sygdommen kommer til at fylde så lidt som muligt.

Som diabetiker har du et kæmpe ansvar for din egen diabetesbehandling. Du skal tage stilling til en masse velmente råd og træffe et utal af beslutninger omkring din egen behandling hver evig eneste dag. Det i sig selv kan være rigtig stressende. Og nogle gange får du sikkert råd, der bare føles forkerte. Og hvad skal du så?

Måske har du en tendens til at slå dig selv hårdt i hovedet og punke dig selv for, at det er for dårligt, at du ikke altid gør som du skal eller følger din læges råd. Måske har du planlagt at følge dem, og du vil også gerne. For du vil jo gerne være rask. Men i praksis er det bare så meget sværere end at tage beslutningen.

Det er rigtig svært at ændre en vane, og det kræver mere at leve sundt end at beslutte, at man gerne vil det. For du har – heldigvis – en masse andet i dit liv og din dagligdag, der også betyder meget for dig. Og derfor smutter det nogle gange. Og det smutter oftere, hvis du er stresset og ikke har det så godt med dig selv og din situation, for så har du ikke overskuddet til at gøre det, du egentlig gerne vil. Stress har desuden den uheldige bivirkning at det sender blodsukkeret i vejret.  Derfor kan psykoterapi gøre underværker – både for din diabetes og for dit velbefindende.

Med psykoterapeutisk diabetesbehandling

  • får du et rum, hvor det kun handler om dig, og hvordan du har det
  • kan du læsse af og slippe for at tænke på, om nogen synes, det, du siger, er dumt (hint: Det er det aldrig)
  • behøver du ikke tænke på, om du kan tillade dig at fokusere på dig selv. For det er netop det, du skal her hos mig!
  • lærer du, hvordan du kan bevare jordforbindelsen i de svære situationer
  • finder du ro i dig selv, så du kan mærke efter, hvilke råd du skal følge
  • får du nye redskaber til et bedre og nemmere liv med diabetes af en, der har gået vejen selv

Vil du i diabetesbehandling hos mig?

Diabetesbehandling hos mig er en blanding af samtaleterapi, kropsterapi og coaching, og du bliver både guidet til, hvordan du rent praktisk lever bedre med din diabetes – og dig selv.

Behandlingen tager typisk nogle måneder, da vi både skal lære hinanden godt at kende, og du skal lære at bruge de nye værktøjer, som jeg giver dig. Både i forhold til at trives med dit nye liv som diabetiker og i forhold til at spise anderledes. Undervejs mærker du efter, hvordan værktøjerne virker for dig. Og føles det forkert, justerer vi bare, hvad du skal.

Vi mødes altid en hel time ad gangen. Derfor har jeg god tid til at lytte til dig, og du har selv god tid til at mærke efter, hvordan det, vi snakker om, føles for dig. Jeg møder dig, der hvor du er, og der er ikke noget, vi skal nå. Andet end at finde ud af hvordan du får det bedre.

Har du spørgsmål om diabeteshjælpemidler, diabeteskost, diabetesopskrifter eller lignende, deler jeg gerne min viden om diabetes med dig, ligesom jeg trækker på min egen historie, hvis du kan bruge den. Andre gange kan det være, at du har haft nogle oplevelser, du gerne vil have hjælp til at bearbejde.

Da jeg jo ikke er læge, skal du blive ved med at tage din insulin og diabetesmedicin i samråd med din diabeteslæge. Behandlingen hos mig er kun et supplement til den diabetesbehandling, du får i det offentlige regi.

Hvis du overvejer, om diabetesbehandling hos mig er den rette løsning for dig, synes jeg, vi lige skal tage en snak. Ring gerne til mig på 61 70 44 59. Hvis det føles rigtigt for dig at begynde i behandling hos mig, kan vi aftale en tid med det samme og du kan også booke en tid her .

Pris: 800 kroner per session. Du har mulighed for at få sessionerne billigere, hvis du køber et klippekort. Dem kan du købe her til 5 sessioner eller 10 sessioner.

Diabetesbehandlingen er både for dig, der har diabetes 1 og diabetes 2, eller er pårørende til én der har.

Har du en anden kronisk sygdom end diabetes, er du også meget velkommen til at kontakte mig.

Book gratis introsamtale – ring 61 70 44 59.

Nanna Bredsdorff

Nanna Bredsdorff

Psykoterapeut

Vigtigt til dig der tager medicin!

Vælger du at følge mine anbefalinger om kostomlægning er det på eget ansvar. Jeg er ikke læge og forløb hos mig kan ikke erstatte lægebesøg, medicin eller sygdomsbehandling.

Læs mere

En kostomlægning som den jeg anbefaler, kan have stor positiv betydning for din krop og du kan forvente at dit blodsukker og muligvis blodtryk vil falde markant. Derfor er det vigtigt at du samarbejder med din læge om nedjustering af din medicin (Insulin og/eller medicin for type 2 diabetes samt blodtrykssænkende medicin) og i det hele taget taler med din læge om at du går i gang med en sådan kostomlægning.

Hvis du har fået konstateret diabetiske øjenforandringer, skal du gå lidt forsigtigt til værks i forhold til at normalisere dit blodsukker, da øjnene simpelt hen ikke kan følge med, hvis dit blodsukkerniveau falder for hurtigt.

BOOK HER

Book gratis introsamtale

– ring 61 70 44 59.

Skal jeg betro dig en hemmelighed?

Måske spiser du forkert, selv om du følger de officielle diabetesråd. Råd, der er svære at følge og samtidig forhindrer dig i at leve det liv, du drømmer om.

Læs i min guide, hvordan du kan få et lettere liv ved at spise anderledes. Med kostråd der har forvandlet mit eget liv, selv om jeg har haft diabetes det meste af mit liv. Du kan gøre det samme!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og få kostrådene der forvandlede mit liv!

Du kan med et enkelt klik afmelde dig mit nyhedsbrev igen.