Når du lige har fået diabetes er der sikkert meget du gerne vil vide om kost og diabetes. Det er der sikkert også, selv om du har haft det i lang tid.

Selv nåede jeg at leve med type 1 diabetes i omkring 25 år, med de kostråd jeg fik fra mit behandlersted, før jeg fandt en anden vej – som har givet mig et nyt liv. De officielle danske kostråd var – og er – fyldt med kulhydrater. På skiltet mod den vej jeg er slået ind på, står der LOW CARB: indtag kun få kulhydrater.

For i modsætning til flere andre, som du møder omkring din diabetes, har jeg gået vejen selv. Og har læst en masse også. Og jeg har prøvet det hele på min egen krop. Også alle de dårlige råd.

Derfor ved jeg, at der er flere veje. Og den vej, jeg forsøgte at gå, da jeg forsøgte at følge de officielle diabetesråd, virkede ikke for mig. Måske virker den heller ikke for dig.

Nu vil jeg fortælle dig lidt om min diabeteshistorie, og om hvilken kost der virker, når du vil have din diabetes til at fylde mindst muligt i din hverdag. Du vil muligvis blive irriteret på mig og synes, jeg kommer og ‘tager noget fra dig’, f.eks. brød, som om der ikke er nok du skal forholde dig til i forvejen! Eller at jeg kommer med noget, der strider imod det du har fået at vide om kost, f.eks. at mættet fedt i sig selv ikke er farligt. Det kan jeg godt forstå, sådan havde jeg det selv i starten. Sådan har jeg det ikke mere.

Mit liv med diabetes ændrede sig, da jeg stødte på en bog af den amerikanske læge Richard Bernstein, selv  type 1 diabetiker fra han var 12 år. Han er midt i 80´erne, lever i bedste velgående og har stadig sin praksis som diabeteslæge.

De officielle kostråd

(Som også gælder for dig der har diabetes hvad enten det er type 1 eller 2)

Det har aldrig fungeret for mig at leve efter de officielle kostprincipper for diabetes – spis groft, spis fuldkorn, spis grønt, spis fedtfattigt, for ikke at tale om de evige mellemmåltider, også når man ikke kan få dem ned. Det har snarere gjort det hele meget værre: Det gav mig et blodsukker som rutsjede op og ned, uforudsigeligt lave og høje blodsukre, stress over uforudsigeligheden, angst for at få lavt blodsukker, dårligt humør, lavt energiniveau, træthed, konstant sult. At begrænse kulhydrater – som er det der får blodsukkeret mest ud af kurs, er sund fornuft – jeg ville ønske jeg havde tænkt tanken selv tidligere. Men det faldt mig simpelt hen ikke ind, for det var ikke det jeg var blevet fortalt.

Jeg ved at jeg ikke er den eneste der har en sådan historie. Ved at ændre radikalt på, hvad jeg spiste, ændrede jeg ligeså radikalt på, hvordan jeg havde det, og på hvordan jeg lever mit liv med diabetes. Den viden ville jeg gerne have haft langt tidligere, så jeg i det mindste havde haft muligheden for at vælge noget andet – og sandsynligvis have undgået nogle af de senkomplikationer, jeg nåede at få.

Bogen der ændrede mit syn på kost og diabetes

Jeg har altid været søgende. Og jeg har prøvet alt muligt på egen krop fra urter, homøopati, kosttilskud til forskellige former for kropsterapi, meditation og mindfulness.

At jeg fik stillet diagnosen leddegigt i 2004 satte for alvor gang i min søgen. Jeg havde på en måde vænnet mig til at have psoriasis og type 1 diabetes – men også leddegigt: Nu måtte det altså være nok! Tre autoimmune sygdomme! Jeg var godt på vej mod en deroute med udsigt til et liv med diabeteskomplikationer og sygdom.

I min søgen stødte jeg i 2009 på den amerikanske læge Dr. Richard Bernstein på et engelsk chat-site for diabetikere. De talte om Bernstein, der selv er type 1 diabetiker det meste af sit liv. De talte om ’Low Carb’: lavt indtag af kulhydrater. Og om at alle er berettiget til et blodsukker i normalområdet. I normalområdet! – What? Jeg blev nysgerrig og husker stadig, hvordan jeg brød sammen i tårer da jeg læste indledningen og Dr. Bernsteins egen diabeteshistorie.

Endelig! Nu har jeg fundet det, jeg ikke vidste, jeg havde søgt i så mange år: en anden måde at kontrollere og leve med diabetes på. Det var skelsættende og provokerende, fordi det gik stik imod alt det, jeg hidtil havde lært. Indimellem var jeg så provokeret, at jeg kylede bogen fra mig og forbandede den langt væk! Det kunne da ikke passe! Hvorfor har ingen fortalt mig det? 

Jeg samlede heldigvis bogen op igen, for jeg kunne godt fornemme at det her var rigtigt. Det er sund fornuft. Den dag i dag kan jeg ikke nævne Dr. Bernsteins navn uden at blive rørt og fyldt af en enorm følelse af taknemmelighed. Den viden han formidler, har givet mig mit liv tilbage, for det så godt nok sort ud for min fremtid på et tidspunkt.

Den ‘ny’ kost (når du har diabetes) er ikke spor ny!

Bogen, “The Diabetes Solution – a Complete Guide to Achieving Normal Blood Sugars” (altså oversat: Diabetesløsningen – en Komplet Guide til at få Normalt Blodsukker”) udkom første gang i 1997, så det er ikke spritny viden. Faktisk findes optegnelser og kostanbefalinger på lavkulhydrat kost tilbage fra 1921 – før insulin blev opdaget! Jeg undrer mig stadig over den ringe interesse, der har været og stadig er for Dr. Bernsteins arbejde. Jeg selv og mange andre har fået det SÅ meget bedre. Jeg bliver faktisk noget harm og vred over, at ikke alle har fået tilbudt den viden.

Andre røster har heldigvis rørt på sig længe, også på dansk grund, men ikke fra officiel side: Du er nok støt på LCHF, som står for Low Carb High Fat, altså få kulhydrater og meget fedt, og ‘KETO’, som er i samme boldgade og hvor det man primært søger er at begrænse kulhydrater så meget at kroppen går over i det man kalder ‘fedt-drevet’ gear, altså hvor kroppen primært får sin energi fra fedt (og de såkaldte ‘ketoner’) frem for kulhydrater. Det hedder ‘ketose’ og deraf kommer navnet ‘KETO’.

Sund fornuft: ‘ny’ kost – eller ned med kulhydraterne

Du vil muligvis synes det er provokerende, når jeg nu fortæller dig, hvad du skal lade være med at spise. At jeg kommer og tager noget fra dig. Som om der ikke er rigeligt med ‘forbud’ og ting, du skal forholde dig til, når du har diabetes, og mange, der fortæller dig, hvad du skal gøre og ikke gøre. Det kan jeg godt forstå. Jeg kan godt huske tvivlen – kan det virkelig passe? Og hvordan jeg havde det, da jeg kastede Dr. Bernsteins bog fra mig….

Men giv det nu lige en chance. Det du vinder ved at gøre det, kan lette dit liv med diabetes radikalt: mere energi, stabiliseret blodsukker og kontrol, langt højere grad af frihed, så du kan nyde og beskæftige dig med alt det andet der fylder i dit liv. En sidegevinst vil sandsynligvis være vægttab (hvis du vejer for meget) og bedring hvis du har andre skavanker ud over diabetes.

Havde nogen fortalt mig for 15-20 år siden at jeg ville få en langtidsprøve i normalområdet, uden ekstreme udsving og i det hele taget få så meget energi tilbage, ville jeg have fortalt dem, at det ikke var muligt – i hvert fald ikke uden at betale på lavt- (og høj-) blodsukker-kontoen. Men den er god nok – det virker! Og det er sund fornuft.

Hvad skal du så gøre? Rigtig mad!

Du skal ganske enkelt spise rigtig mad. Altså det, du spiste før du begyndte at gå op i din kost. Du sammensætter dine måltider af naturlige råvarer, det vil sige mad som er så tæt på sin oprindelige form som muligt. I hvert fald det meste af tiden.

Du skal spise:

Protein: kød, fisk, fjerkræ, æg og skaldyr

Fedt: naturligt fedt fra smør, olivenolie, avocado, fuldfede mælkeprodukter

Grøntsager: Og helst dem som vokser over jorden. De indeholder det, du har brug for og får dit blodsukker til at stige mindst muligt.

Til gengæld skal du passe meget på med kornprodukter, sukker og stivelse (altså også grøntsager der vokser under jorden og frugt) Og det er nok den største hurdle, for du har sandsynligvis været vant til at spise mange kulhydrater gennem hele dit liv, fordi du har vænnet dig til det. Og fordi du gennem hele din barndom har fået at vide at du altid skal spise rugbrød.

Og så skal du droppe dine mellemmåltider, for hver gang du spiser, påvirker du dit blodsukker og skal til at regulere med insulin (hvad enten du danner det selv eller sprøjter det ind)

Er du i tvivl om du kan holde fast i en sådan kostændring?

Så er du som de fleste af os – det kan være rigtig svært at ændre på en vane og måske særligt når det handler om kost. Fordi det er det mange af os forbinder med at hygge os, med sammenhørighed og fællesskaber.

At have diabetes 1 er stadig et arbejde. Jeg skal stadig tænke for min krop og stikke mig mange gange dagligt, men jeg har langt større kontrol end jeg nogensinde har turde håbe på var muligt. Det fylder simpelthen mindre. Jeg har opnået en langtidsmåling, der er kommet så langt ned, at man faktisk ikke lige kan måle, at jeg overhovedet har diabetes. Det er kæmpe stort for mig. Det vidste jeg simpelt hen ikke var muligt. Jeg har vundet kampen mod de alt for mange lave blodsukre og er kommet ud af rutsjebane-helvedet med blodsukkeret.

Derfor har jeg sagt mit job som ungdoms- og uddannelsesvejleder op og valgt at dedikere mig fuld tid til at hjælpe andre, der har diabetes eller befinder sig i risikozonen for at udvikle det (prædiabetes).

Og når jeg synes det er hårdt, behøver jeg bare at tænke tilbage på, hvordan mit liv var engang.

Hvordan det var at skulle veje AL mad, og hvor grænseoverskridende det var at en sygeplejerske pressede 2,5 gram smørsovs ned i halsen på mig. Det var min fedtration for det måltid og jeg havde levnet det og SKULLE død og pine have have præcist 2,5 gram. Og så de maaaange måltider på faste tidspunkter. Jeg fik 6 måltider om dagen! Et evigt madpakke-ræs, f.eks. at skulle sidde i biografen og synes det var vildt pinligt, at jeg altså lige skulle spise mit mellemmåltid, en halv grahamsbolle med minarine og fedtfattig ost (minarine var en ekstrem fedtfattig margarine-agtig type som blev til vand hvis man forsøgte at stege det på en pande). Eller sidde og kløjes i den ene gulerod efter den anden – mine hånd- og fodflader var helt gule. Mest af alt husker jeg det at skulle spise hele tiden!

Og så husker jeg de onde nætter. Da jeg havde fået min tredje autoimmune sygdom, leddegigt, kunne jeg fortælle mig selv at det hele var min egen skyld. Det måtte være min egen skyld, når jeg nu ikke kunne få det til at fungere. Og til overtroiske tanker om at jeg måtte have udslettet en landsby eller noget andet forfærdeligt i et andet liv, som jeg nu skulle bøde for.

Jeg husker også, hvor mange bekymringer jeg kunne have ved at lægge mig til at sove – særligt dengang jeg boede alene – af frygt for et lavt blodsukker om natten og i yderste konsekvens simpelthen ikke at vågne op. Hvor lang tid ville der mon gå inden nogen ville finde mig? Jeg levede i et frygteligt blodsukker rutsjebane helvede, som jeg hele tiden var nødt til at tage mig af. Jeg var totalt udmattet! Lige ved at give op! Og gav op i perioder (og gik helt i den anden grøft, men det er en anden historie). For der var så mange udsving og ubekendte alligevel. På en måde kunne det være lige meget, hvad jeg gjorde, og hvad jeg spiste, blodsukkeret rutsjede op og ned, som det selv havde lyst til. Sådan føltes det i hvert fald.

I lange perioder af mit liv regulerede jeg simpelthen mig selv eller rettere mit blodsukker til at ligge i den høje ende. Bare for at være på den sikre side, f.eks. når jeg skulle undervise og bare ikke orkede at skulle stå og vrøvle eller dratte om på grund af lavt blodsukker. Eller når jeg skulle køre bil.

De officielle kostråd til diabetikere har ikke ændret sig markant

Og derfor siger jeg: Fanden tage de officielle kostråd, når man har diabetes!

Der er heldigvis sket noget med kosten og anbefalingerne til diabetikere siden jeg fik diabetes – og alligevel ikke.  I dag gælder de officielle kostråd alle – også diabetikere uanset type 1 eller 2. Det betyder at 45-60% af din samlede kost (stadig) kommer fra kulhydrater (f.eks. brød, ris og pasta) – det er endda ‘tilladt’ at inkludere lidt sukker – og du anbefales stadig at spare på fedtet. Tanken er da sympatisk: at man som diabetiker skal spise så tæt på ‘normalen’ som muligt efter devisen: spis nogenlunde hvad du vil (tæl kulhydrater) og tag insulin efter det (eller medicin for din type 2). I den ideelle verden (læs: hvor din krop skulle være en maskine, så dette regnestykke var muligt at få til at gå op HVER GANG) ville da være herligt og måske også sund fornuft. Men sådan forholder det sig ikke i den virkelige verden, kroppen er ikke en maskine. Har du type 1, vil du før eller siden få for højt og for lavt blodsukker: Velkommen i blodsukker-rutsjebanen! Og hvis du har type 2 eller forstadier hertil, er det praktisk talt en umulig opgave at sætte din krop på: at spise en kost primært baseret på kulhydrater er direkte sygdomsvedligeholdende. Det er usund fornuft og det gør folk mere syge end nødvendigt er.

Men træerne vokser ikke ind i himlen. Og selv om jeg har fundet en anden og – synes jeg selv – bedre vej, vil min diabetes altid være min mest trofaste følgesvend. På godt og ondt.
Men: Jeg føler mig sundere og stærkere end jeg gjorde for 20 år siden. Jeg mærker det mest ved et højere energiniveau og i mit almene velbefindende. Den frihed,  det giver mig ikke at være afhængig af at spise hele tiden og samtidig have en ekstrem stram blodsukkerkontrol, er fuldstændig fantastisk! Jeg er er ikke længere bange for at få lavt blodsukker f.eks. om natten. Lavt blodsukker er i dag mest et irritationsmoment, som jeg skal tage mig af, men sjældent noget der kommer bag på mig som før. Det er desuden blevet meget nemmere korrigere med druesukker, jeg behøver ikke at tømme køleskabet! Jeg har heller ikke de store udsving i blodsukkeret og når det ind i mellem bliver højt, er det meget sjældent over 10. Jeg nyder at kunne dyrke motion uden at skulle spise mig en halv pukkel til for at holde blodsukkeret oppe. Og så har jeg næsten halveret min insulindose, både baggrunds- (basal) og måltidinsulin (bolus). Kort sagt: Jeg har en højere grad af forudsigelighed om, hvordan mit blodsukker opfører sig, hvilket betyder langt mindre stress. Og det giver frihed.

En sidegevinst er at jeg er at jeg i praksis ikke har leddegigt mere – jeg er rask! Har ingen smerter og tager ingen medicin. Det kom meget hurtigt efter jeg ændrede kost. Jeg har færre og mindre psoriasisudbrud og i øvrigt langt færre tandkødsproblemer.

Er det ikke en meget restriktiv måde at spise på, spørger du? Jooo…. Det er klart, at der er nogle afsavn, alt andet ville være at lyve. Men i forhold til, hvad jeg vinder ved at gøre det, oplever jeg det ikke som afsavn, tværtimod. Det er et aktivt tilvalg og en for mig fuldstændig logisk og forsvarlig måde at leve med diabetes på – eller være så heldig at komme af med den (hvis du er type 2). Og så er det altså virkelig lækker mad!

Du spørger måske også til langtidsvirkningerne ved at spise som jeg gør nu.

Tjo, well well: Dem kender vi selvfølgelig ikke til bunds, men vi kender langtidsvirkninger af at gøre som vi har gjort indtil nu (dårlig eller middelmådig diabetesregulering, senkomplikationer og nedsat livskvalitet og stress for alt for mange).

Dr. Bernstein, der har mere end 70 år på bagen som type 1 diabetiker lever – og arbejder den dag i dag i sin lægepraksis i New York i bedste velgående. Og jeg selv er villig til at tage chancen. Om jeg så skal gøre det på egen hånd, sådan som jeg gør og har gjort længe. Jeg har ikke tid til at vente på, at det bliver det man anbefaler – også for type 1 – fra officiel side. Nej tak, mit liv venter ikke på mig! Så jeg tager chancen nu.

Nanna Bredsdorff

Nanna Bredsdorff

Psykoterapeut

Hej. jeg hedder Nanna og har haft diabetes 1 det meste af mit liv. Siden jeg var 13 år. Og så er jeg psykoterapeut.

Derfor ved jeg både en masse om, hvordan du får et godt og aktivt liv, selv om du har en kronisk diagnose. Jeg ved også fra mig selv, hvordan det er, når det hele virker håbløst, og man får at vide, at man bare skal lære at leve med det. Du kan læse mere om min historie her.

Skal jeg betro dig en hemmelighed?

Måske spiser du forkert, selv om du følger de officielle diabetesråd. Råd, der er svære at følge og samtidig forhindrer dig i at leve det liv, du drømmer om.

Læs i min guide, hvordan du kan få et lettere liv ved at spise anderledes. Med kostråd der har forvandlet mit eget liv, selv om jeg har haft diabetes det meste af mit liv. Du kan gøre det samme!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og få kostrådene der forvandlede mit liv!

Du kan med et enkelt klik afmelde dig mit nyhedsbrev igen.

Diabetes kost

Skal jeg betro dig en hemmelighed?

Måske spiser du forkert, selv om du følger de officielle diabetesråd.

I min guide får du de kostråd, der har forvandlet mit eget liv som diabetiker. Råd du nemt kan følge.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og få et lettere liv nu.

You have Successfully Subscribed!